søndag den 14. august 2011

Italien og hjemmebagte cupcakes

Hjemvendt fra 3 uger i Italien, vil jeg gerne dele min begejstring. Hvilken imødekommenhed og forståelse italienerne har for cøliaki. Flere tjenere vidste, hvad gluten intolerance var uden at skulle have det forklare.



I Venedig var der endda en restaurant der havde glutenfrit brød og pasta. I butikkerne har der altid et udvalg af GF varer, og på apotekerne ofte et større udvalg både på frost og tør varer.

I Legoland i Tyskland. Var der endda på menuen listet glutenfrie valg op. Og jeg bestilte denne kyllingesandwich. Brødet lidt kedeligt, men bare det at kunne få en sandwich, var super fint.


Glutenfrie Banan Cupcakes
giver 12stk

120g smør
2 æg
130gmel
120g sukker
1 tsk. bagepulver
Korn fra en vaniljestang*
½ tsk. fint salt
½ dl mælk
2 godt modne mosede bananer (Kan undlades eller erstattes med æblemos)

Smørret smeltes og blandes med mælk og æg. Alt det tørre blandes i en anden skål. Hæld melet i væsken lidt efter lidt. Når dejen er fin og jævn tilføjes bananmosen. Bages i ovnen ved 200C 15-20min.


Køler af på en rist.

Pynt:

190g rigtig smør
190g Flormelis
En vaniljestang
Lidt citronsaft
Jordbær, kakaopulver, frugtfarve eller andet

Når smørret er blødt tilsættes vaniljekornene og flormelis. Piskes luftig. Tilsæt citronsaft, kakao, jordbær eller hvad du nu har bestemt dig for.

Kagerne skal være helt kolde før pynten kommer på. Lad de pyntede kager stå i køleskabet 15-20 min inden servering.