fredag den 27. januar 2012

Glutenfrie Gulerodsmuffins / gulerodskage

15-20 stk.
4 æg

1 tsk. vaniljesukker
100g sukker
1 knps. salt
1½ tsk. bagepulver
1 tsk. FiberHusk
75g kokosmel eller dit valg af hakkede nødder.
120g fint glutenfrit mel
200g fint revet gulerødder

Pisk æg sukker, salt og vaniljesukker til en luftig masse. Si mel, bagepulver og FiberHusk i. Pisk det luftigt. Vend kokosmel og gulerødder i.
Fordeles i muffinsformene så der er en ½ cm til kanten. Bages 25min ved 155 grader varmluft, herefter lukkes ovnen og kagerne får yderligere 5 min.
Pyntes med glasur tilsat lidt citronsaft og skal, eller lidt ”citronsmørcreme”.

Glutenfri breadsticks / Grissini

3 dl lunt vand
3 spsk. Olie
1 spsk. FiberHusk
1-1½ tsk. salt
1 brev  tørgær
1 tsk. honning
Ca. 500ml glutenfrit mel (f.eks. Hell fra Hammermühle eller gul finax)
50g fintrevet parmesan (kan undlades).

Bland det lue vand, olie, honning, FiberHusk, salt og gær. Rør det til en tyk gel (ca. 10 min). Tilsæt mel til dejen er til at arbejde med uden at hænderne klister til i dejen. Men uden det bliver for tørt (varierer meget fra mel til mel). Rør i 10 min.

Sæt dejen et lunt sted 30 min. Rør dejen igen, og fordel dejen i 15-20 stykke og rul dem ud til tynde stænger 1-1½cm tykke. Pensel stængerne med olie og drys med salt, sesam, birkes eller krydderier. Hæver igen 30 min.

Bages ved 200C varmluft 15 min.

lørdag den 14. januar 2012

Glutenfrie Amerikanske pandekager med blåbær


250g glutenfri mel (jeg brugte orange finax)
½ tsk. salt
2 tsk. FiberHusk
4 tsk. bagepulver
4 spsk., sukker
2 æg
6-7 dl mælk
Evt. blåbær optøede eller friske

Sigt alt det tørre sammen. Tilsæt æggene og halvdelen af mælken. Piskes godt igennem. Tilsæt resten af mælken.

Tilsæt olie på panden, når hele panden er olieret hændes resten af olien i en skål, som bruges til at pensle panden med før hver ny omgang. Steges på medium varme, som tre små kager (hvad der er plads til på en 28cm pande). De vendes når dejen oven på er ”hullet” og størknet. Hvis du vil have blåbær i som jeg gjorde. Skal blåbærrene drysses på lige efter dejen er kommet på panden.

Spises med flydende honning eller sirup, smør eller hvad du nu har lyst til.

søndag den 8. januar 2012

Glutenfrit pitabrød

15stk
1 L vand
2 tsk. eddike
100g gær
2tsk honning
3 spsk. med top FiberHusk
180g kikærtemel
90g ristet soyamel (giver gode proteiner)
510g lys melmix

Rist soyamelet på en tør pande. Bland det lune vand og gær. Tilsæt eddike og honning og rør. Bland melet i og rør i røremaskine i 5 min eller elpisker med dejkroge. Dejen hæver 20min i skålen.
Røres igen. Og formes til flade brød på bage papir. Tag evt. noget olie på hænderne så klistre dejen ikke så meget. Dejen hæver godt, så gør brødene godt flade inden de igen hæver 15-20min.
Bages i ovnen 15 min ved 250C. Sæt gerne en slå vand i bunden af oven, de giver brødet frugt og de bliver mere saftigt.
Kan fryses

onsdag den 4. januar 2012

Pølsebrød/Flútes

4 dl håndvarmt vand

25 g gær

1 spk Psyllium/FiberHusk

25 g olie

1½ tsk salt

500 g fint glutenfrit mel (jeg brugte den røde fra Finax og Semper lavprotein)

Evt. sesamfrø

Bland det håndvarme vand og gær. Tilsæt FiberHusk, føres 2-3min. Lad det stå og samle sig i 10 min. Tilsæt derefter salt og olie. Bland melet i. Hæver 30min et lunt sted. Den klistrede dej røres igen. Hældes ud på et olieret bord. Del dejen i 4-8 stykker. Tag olie på hænderne det gør håndtering nemmere, og dejen bliver ikke så tør som, hvis du bruger mel til at håndtere dejen. Drys med sesamfrø.

Brødene hæver på bradepander på 2 plader et lunt sted. Dækkes med et fugtig klæde. Hæver 30-45min.

Tænd ovnene på 250C. Sæt en skål vand in i bunden. Bag brødene 10 min ved de 250C. Derefter fjernes vandet, og ovnen skrues ned på 200C. Bages yderligere 5-7 min, til de lyder hule når der bankes på brødets bund.

Fryse egnet (med mindre du bruge mere en 50% majsmel - som har en tendens til gør brødet tørt efter frysning)