Giver 2 store portioner
Ingredienser
- 200-250 g halloumi* eller fast tofu
- 1 fed hvidløg
- 1 løg
- 2 stængler bladselleri
- 1 squash
- 1 rød peberfrugt
- 1 tsk rosmarin
- 1 spsk paprika
- 2 dl jasminris (ukogt)
- ½ tsk salt (til risene)
- Peber efter smag
- Olie til stegning
* Vær opmærksom på, om den halloumi, du vælger, er lavet på gedemælk (lavt indhold af laktose) eller komælk (højere indhold af laktose). Tjek altid tofu for gluten, der kan være gluten i fx. røget tofu. Soyabønner i sig selv indeholder IKKE gluten, men soya fremhæves da det er en allergene, dvs. at den for nogen kan fremkalde allergisk reaktion.
Fremgangsmåde
- Forbered risene: Skyl risene grundigt og kog dem efter anvisningen på pakken.
- Steg halloumi/tofu: Skær halloumi/tofu i skiver. Steg dem på en varm pande med lidt olie, og drys rosmarin, paprika og peber over. Hvis du bruger tofu, tilsæt også lidt salt. Tag dem af panden og læg dem i en skål.
- Klargør grøntsagerne: Hak løget og skær de øvrige grøntsager i skiver.
- Steg grøntsagerne: Varm lidt olie på panden, og steg løg og bladselleri, indtil de bliver let gyldne. Tilsæt squash og rød peberfrugt, og steg dem, indtil de er gennemvarme.
- Saml retten: Tilsæt den stegte halloumi/tofu til grøntsagerne og vend det hele godt sammen.
- Servering: Servér grøntsagsblandingen ovenpå de kogte ris.
🌱 Tip: Retten smager også godt kold og er derfor ideel til madpakken dagen efter. Hvis du ikke bryder dig om squash eller peberfrugt, kan de erstattes med fx aubergine, gulerødder, blomkål eller ærter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar