søndag den 15. juli 2012

Glutenfri citronmåne

100g sukker
2 citroner
1 appelsin
Flormelis
evt. gul frugt farve

175g smør
175g sukker
4 æg
1 tsk Fiber husk el. 1 spsk. Polfibre
270g glutenfrit mel (undgå majsmel - majsmel-blandinger)
1 tsk. bagepulver

Pisk smør og sukker til en luftig hvid masse. Tilsæt æggene, én ad gangen. Si mel, bagepulver og fibre sammen. Bland smørmasse og det tørre. Tilsæt evt. lidt revet citronskal.
Smør en spingform, et lille fif er at klippe et stykke bagepapir ud og lægge det i bunden- så slipper kagen meget nemmere.
Bages i ovenen varmluft 175C ca. 30 min.
Når der er ca. 15 min. tilbage af bagetiden, laves en sirup. Pres saften ud af 1 citron og 1 appelsin, blandes i en gryde med de 100g sukker. Dette koges ned til en sirup. Ikke for tyk for så trænger den ikke ned i kagen.
Når kagen er færdig tages den ud og vendes ud på et bagepapir på en risk. Sirupen hældes ud over bunden - den skulle gerne trænge ind i kagen.
Når kagen er afkølet, laves en TYK glasur af: flormelis, saften fra en presset citron og lidt gul farve. Fordeles på kagen når denne er helt afkølet..

Den smager så fantastisk.