15-20 stk. - Du kan lige så godt lave en stor portion nu ovnen er tændt
Ingredienser:
- 50 g gær
- 1 L lunkent vand
- 40 g HUSK loppefrøskaller
- 2 tsk. salt
- 2 spsk. honning
- 100 g smør/margarine (smeltet)
- 100 g solsikkekerner
- 100 g græskarkerner
- 100 g glutenfrie havregryn
- 200 g revet gulerod
- 500 g glutenfri mel (brugte Rød Finax)
- 200 g boghvedemel
- 100 g rismel
Fremgangsmåde:
- Bland vand og gær. Tilsæt loppefrøskaller og lad maskinen køre 10 minutter.
- Imens rives gulerødderne, og havregryn, solsikkekerner og græskarkerner blendes.
- Tilføj salt, smør og honning til gelemassen.
- Tilsæt gulerødder og kerneblanding.
- Når det er en ensartet masse, tilføjes melet gradvist. Hold lidt tilbage til du kan vurdere konsistens.
- Form 20 boller eller 15 burger/sandwichboller. Brug evt. lidt mel på hænderne eller en fugtig ske.
- Lad bollerne hæve lunt i 40-50 minutter under plastik (f.eks. husholdningsfilm).
- Pensl eventuelt med æg og pynt med chiafrø efter ønske.
- Bag bollerne ved varmluft 200° i 15-20 minutter. Tjek dem ved at banke på dem - er de hule og gyldne, er de færdige.
Bollerne er fryseegnede (hvis ikke de når at blive spist, før de når fryseren).