tirsdag den 15. april 2025

Opskriftindex



Alle nedenstående opskrifter er som minimum glutenfrie.

se iøvrigt efter koderne: 
NGF=naturlig glutenfri 
LF=lakosefri
MF= Melfri

 Brød og boller


Bagels
Broccolibrød Broccoliboller Broccolifladbrød NGF MF (LF)
Burgerboller (originale oopsies) NGF MF
Burgerboller- top lækre
Chiaboller- fiberrige LF
Fiberrige gulerodsboller med kerner LF
Fladbrød LF
Flútes LF
Foccaciabrød- super luftig LF
Foccacia fyldt med smag - langtidshævet LF
Franskbrød- klassisk (opskriften står nederst på siden) LF
Frokostbolle på 90 sek. fiberrig LF MF NGF
Hveder
Hørfrøsboller m. durra og havre
Luciabrød
Madpakkeboller NGF
Morgenboller ala bdr. Price
Naanbrød NGF MF LF
Pitabrød 1
Pitabrød 2 m. rød finax
Pizza i Gasgrill
Pizzabund- hurtig og lækker
Pizza (lavet i kuglegrill) NGF
Pølsehorn MF NGF LF
Pølsehorn Luftige
Pølsebrød/Flútes version 1
Pølsebrød version 2 (opskriften står nederst på siden)
Stenalderbrød NGF MF
Super lækkert surdejsbrød m. vildgær NGF
Surdejsbrød
Sydstats majsbrød LF
Rugbrøds look-alike (opskriften står nederst på siden)
Rugbrød ala Trine (opskriften står nederst på siden)
Tortilla Wrap NGF MF LF

Muffins og cupcakes


Amerikanske chokolademuffins
Banancupcakes
Bananmuffins med chokolade og kokos
Bananmuffins MF LF NGF
Choko-kokomuffins
Drømmekage cupcakes
Fluffy-chokomuffins
Græskarmuffins/boller
Græskarmuffins
Gulerodsmuffins
Kakao-banancupcakes med nødder
Kakao-Bananmuffins - super luftige
Mandeldrøm med chokoladecreme - konditorkage NGF LF MF
Matilde kakao-muffins
Æble-rabarbermuffins m. hvid chokolade. GF kan laves LF

Kager og andet sødt bagværk


Amerikanske pandekage
Apfelstrudel
Banankage
Banan-kokosbrød/kage
Banankage - næsten sund
Æblekage
Æblekage (Super nem) NGF
Kylling i kokos og karry NGF MF LF (obs smør)
Kylling i spinat og flødeost NGF MF
Kyllingesalat NGF MF
Lasagne (majspandekager) (opskriften står nederst på siden) NGF
Linsesuppe LF NG MF
Lækker Linsesuppe NGF MF LF
Madpandekager med spinat og æg NGF
Madpandekager med kødsauce
Naanbrød NGF MF LF
Pizza i Gasgrill
Pizzabund- hurtig og lækker
Pizza (lavet i kuglegrill) NGF
Pizza med Majsmel
Quinoa med casehwnødder (opskriften står nederst på siden) NGF
Shepards pie kan laves LF og MF

Citronkage med mascarponecreme

 Giver 8-10 portioner

Bunde

  • 2 æg

  • 1½ dl solsikkeolie

  • 350 g sukker

  • 2 dl mælk (almindelig, soya eller laktosefri)

  • 0,5 dl citronsaft

  • 2 tsk vaniljesukker

  • 2 tsk bagepulver

  • 1 tsk natron

  • 290 g glutenfri mel (f.eks. Rød Finax)

  • 2 tsk SoftBake (kan udelades)

  • 0,5 tsk salt

Fyld

  • 200 g mascarpone (evt. laktosefri)

  • 1 dl piskefløde (evt. laktosefri)

  • 1 økologisk citron (skal og saft fra ½)

  • 1 tsk vaniljesukker

  • 4 spsk flormelis

Pynt

  • 200 g hvid eller mørk chokolade

  • (Evt. krymmel, påskeæg eller andet pynt – men kagen smager også skønt uden)


Fremgangsmåde

Bunde

  1. Pisk æg og sukker sammen til en luftig masse.

  2. Bland de tørre ingredienser i en skål.

  3. Tilsæt de våde og tørre ingredienser skiftevis til æggeblandingen. Rør indtil dejen er jævn.

  4. Hæld dejen i en springform (24-26 cm) eller en stor brødform med bagepapir.

  5. Bag kagen ved 175°C varmluft i ca. 40-45 minutter.

    • Bliver kagen for mørk på toppen, kan du lægge stanniol over.

    • Tjek med en tandstik – den skal komme ren op.

  6. Tag kagen ud og lad den køle helt af.

Fyld

  1. Pisk mascarpone, fløde, vaniljesukker, flormelis, citronsaft og revet citronskal sammen, til det er cremet.

Samling og pynt

  1. Når kagen er helt kold, skæres den over i to bunde.

  2. Smør citroncremen på den nederste bund.

  3. Læg den øverste bund på igen.

  4. Smelt chokoladen (maks. 29-30°C for at holde den sprød).

  5. Hæld chokoladen over kagen og pynt efter ønske. Jeg lavede halv påskeæg og halv bar, da nogen i familien ikke bryder sig om marcipan/mandler

  6. Opbevares på kø



onsdag den 19. marts 2025

Græsk-inspireret risret

 

Giver 2 store portioner

Ingredienser

  • 200-250 g halloumi* eller fast tofu
  • 1 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 2 stængler bladselleri
  • 1 squash
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 tsk rosmarin
  • 1 spsk paprika
  • 2 dl jasminris (ukogt)
  • ½ tsk salt (til risene)
  • Peber efter smag
  • Olie til stegning

* Vær opmærksom på, om den halloumi, du vælger, er lavet på gedemælk (lavt indhold af laktose) eller komælk (højere indhold af laktose). Tjek altid tofu for gluten, der kan være gluten i fx. røget tofu. Soyabønner i sig selv indeholder IKKE gluten, men soya fremhæves da det er en allergene, dvs. at den for nogen kan fremkalde allergisk reaktion.

Fremgangsmåde

  1. Forbered risene: Skyl risene grundigt og kog dem efter anvisningen på pakken.
  2. Steg halloumi/tofu: Skær halloumi/tofu i skiver. Steg dem på en varm pande med lidt olie, og drys rosmarin, paprika og peber over. Hvis du bruger tofu, tilsæt også lidt salt. Tag dem af panden og læg dem i en skål.
  3. Klargør grøntsagerne: Hak løget og skær de øvrige grøntsager i skiver.
  4. Steg grøntsagerne: Varm lidt olie på panden, og steg løg og bladselleri, indtil de bliver let gyldne. Tilsæt squash og rød peberfrugt, og steg dem, indtil de er gennemvarme.
  5. Saml retten: Tilsæt den stegte halloumi/tofu til grøntsagerne og vend det hele godt sammen.
  6. Servering: Servér grøntsagsblandingen ovenpå de kogte ris.

🌱 Tip: Retten smager også godt kold og er derfor ideel til madpakken dagen efter. Hvis du ikke bryder dig om squash eller peberfrugt, kan de erstattes med fx aubergine, gulerødder, blomkål eller ærter.

søndag den 2. marts 2025

Spicy gulerodssuppe med nødder og Halloumi


Ingredienser

  • ½ kg gulerødder
  • 2 store løg
  • 1-3 fed hvidløg (efter smag)
  • 5-10 cm frisk ingefærrod (efter smag)
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk koriander
  • 1 tsk paprika
  • ½ tsk cayennepeber (kan undlades)
  • 1 L høns- eller grøntsagsbouillon
  • Salt og peber efter behag
  • Evt. et skvat honning

Topping

  • 50-100g hakkede mandler eller cashewnødder
  • 200g Halloumi-grillost*
  • Olie til stegning

*Original Halloumi er lavet på fåre-/gedemælk og har meget lavt indhold af laktose. Vær opmærksom på, at der også sælges Halloumi lavet på komælk.

Fremgangsmåde

  1. Hak, løg. gulerødder og ingefær (behøver ikke være fint, da det blendes senere). Steg det i lidt smør eller olie.
  2. Tilføj krydderierne og steg til løgene er klare.
  3. Tilsæt bouillon og lad det simre i 15 minutter.
  4. Blend suppen med stavblender eller i foodprocessor.
  5. Smag til med salt, peber og evt. honning.

Topping

  1. Mens suppen simre, ristes mandler/cashewnødder på en tør pande.
  2. Skær Halloumi i små tern og rist dem på panden i lidt olie. Husk at pres væsken godt uden det kommer på panden

3. Suppen smager også lækkert med creme fraiche eller græsk yoghurt til (obs: laktose). 
4. Har du ikke gulerødder nok eller har du bare lidt pastinak liggende, kan den sagtens bruges i suppen også.

Blomkålsret i Fad

 

Ingredienser

1. lag

  • 1 blomkål
  • 1 tsk salt
  • Peber efter smag
  • ¼ dl olivenolie (kan undlades)
  • 3 æg
  • 80 g rød Finax eller majsmel (kan undlades, men gør mosen mere luftig)

2. lag

  • 2 store løg
  • 1 fed hvidløg
  • 200g skinkestrimler (eller champignon for vegetarisk version)
  • 2 store gulerødder
  • 2 peberfrugter
  • 2 tsk stødt paprika
  • 2 store tomater

3. lag

  • 100g smør
  • ½ dl sød sennep
  • 100g cheddar eller anden fast ost
  • Persille efter smag

Fremgangsmåde

  1. Blomkålsbund: Damp eller kog blomkål til det er mørt. Brug foodprocessor eller piskeris for at lave en blomkålsmos. Tilføj salt, olivenolie, æg og mel. Hæld det i et smurt ovnfast fad.
  2. Grøntsagslag: Skær grøntsagerne i tern. Steg løg, hvidløg, tilføj peberfrugt, gulerødder og paprika, herefter tilføjes tomaterne. Fordel grønsagsblandingen over mosen.
  3. Ostesovs: Smelt smør, ost og sennep sammen i en gryde, når sovsen er fin og ensartet tilføjes persille. Fordel ostesovsen jævnt over fadet.
  4. Bagning: Bages midt i ovnen ved 190°C varmluft, indtil overfladen er gylden og retten er gennemvarm.